Forsvarsadvokat i sager om bedrageri

Bedrageri ifølge Straffeloven

Bedrageribestemmelsen findes i Straffelovens § 279 og lyder:

§ 279. For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.

Bedrageri handler kort fortalt om at udnytte en anden persons misforståelse til at berige sig på hans bekostning.

Eksempler på bedrageri kan være falsk anmeldelse til forsikringsselskabet for at opnå en uberettiget erstatning eller anvendelse af forfalskede bilag over for en bank for at opnå et lån, som man ellers ikke ville få.

Strafferammen for bedrageri går fra bøde i de mindre alvorlige sager og helt op til fængsel i 8 år i det groveste sager.