Forsvarsadvokat i sager om skattesvig

Skattesvig ifølge Skattekontrolloven

De vigtigste bestemmelser om skattesvig finder i Skattekontrollovens § 13 og § 16, der lyder:

§ 13. Den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om en person er undergivet skattepligt, eller til brug ved afgørelse af skatteansættelse eller skatteberegning, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. På samme måde straffes medvirken til skattesvig, jf. straffelovens § 23.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen bøde.

§ 16.Skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.

Stk. 2. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået med forsæt til at unddrage det offentlige skat, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Advokatbistand i sager om skattesvig

Skattesvig handler kort fortalt om indsende en urigtig selvangivelse for at slippe billigere i skat (såkaldt aktiv skattesvig, § 13) eller manglende reaktion på en for lav årsopgørelse (såkaldt passiv skattesvig, § 16).

Eksempler på skattesvig kan være manglende selvangivelse at indtægter i en virksomhed eller selvangivelse af fradrag for udgifter, som ikke er afholdt.

Strafferammen for skattesvig går fra bøde i de mindre alvorlige sager og helt op til fængsel i 8 år i det groveste sager. I de groveste sager fremgår strafferammen på fængsel i op til 8 år af Straffelovens § 289.

I sager om økonomisk kriminalitet udnyttes strafferammens maksimum kun sjældent og i så fald kun i de allergroveste tilfælde. Der vil ofte være mulighed for helt eller delvist betingede domme (det vil sige domme, der ikke skal afsones i et fængsel), evt. med et vilkår om udførelse af ulønnet samfundstjeneste. Folketinget ændrede Straffeloven i 2015 med henblik på, at samfundstjeneste som alternativ til afsoning i et fængsel skal anvendes i højere grad end tidligere.

Advokatfirmaet har betydelig erfaring på området og indtræder gerne som forvarer i sager om skattesvig.